Ja. Det vil jeg nok altid være. Min BED vil altid være en del af mig, om jeg vil det eller ej. Det handler om at være i kontrol hver eneste dag. At sige “nej!” hver eneste dag. At mærke efter, stoppe op og anerkende følelser. At ville forstå hvad det handler om, når min BED begynder at rumstere i baggrunden. For mig er det blevet et tegn på, at jeg skal stoppe op og se hvad det er der ikke fungerer i mit liv lige pt.
Får jeg sagt fra?
Passer jeg på mig selv?
Jeg har ikke sagt fra længe, og det betyder at min BED for alvor fik sneget sig ind af en bagdør for nogen uger siden. Den vendte tilbage og begyndte at hviske “du er ikke god nok, du er værdiløs” og jeg reagerede ved at lave opslag hvor jeg anfægtede andres agenda. Slog ud. Gik til angreb.
Men det handler om mig og min spiseforstyrrelse. Ikke andre.
Så nu stopper jeg lige op og passer på mig selv. For det fortjener jeg.. og jeg skal lige have smidt en uvelkommen beboer ud af hovedet ❤
