Vi ved godt, at det kan være svært at spejle sig, i det tykaktivistiske miljø som det er lige nu. Derfor er det vores ambition som community, at vi vokser i fællesskab, og lærer af hinanden. Vi giver plads til alle stemmer og vi forstår, at vi skaber forandring sammen, ikke hver for sig. Vi kommer alle med en levet erfaring, og vi vil gerne bruge de erfaringer, til at blive klogere på os selv og hinanden. Vi vil være med til at løfte hinanden, omfavne vores forskelligheder og vise, at ingen går vejen alene. Det at kunne spejle sig i andre, gør fællesskabet stærkere.
Tykaktivismen var som udgangspunkt et fællesskab, hvor tykke mennesker på tværs af køn, seksualitet og etnicitet har fundet samhørighed med hinanden. Det har været et fællesskab, hvor man var sammen om at råbe højt om de strukturer der udskammer og stigmatiserer tykke kroppe, mens man også støttede op om hinanden og viste, at der var mange måder at være tyk på. Vi skriver ”har været”, fordi vores oplevelse er, at tykaktivismen for mange, ikke længere føles som et inkluderende fællesskab. Alt for længe, har enkelte stemmer defineret tykhed og fællesskabet – og resultatet er, at flere og flere tykke føler sig ekskluderet, udskammet og forkerte. Det er ikke sådan vi mener et community fungerer, og vi hverken kan eller vil acceptere, at det er sådan tykaktivismen folder sig ud på nuværende tidspunkt.
Noget af det smukkeste ved et fællesskab er netop, at der er plads og vilje til, at give alle stemmer plads. Også de stemmer, vi ikke nødvendigvis er fuldstændig enige med. I et community forstår man vigtigheden i ikke at tale henover hovedet på andre mennesker, der er mere marginaliserede og udsatte end én selv. Ingen mennesker har brug for en anden, til at fortælle hvordan de har det og hvordan deres oplevelser af at være marginaliserede er. Vi har alle hver vores stemme, og som tykaktivister er én af vores fineste opgaver, at give plads til de stemmer. Når man som individ med privilegier tror, at man kan tale på vegne af en hel gruppe, så ender man med at skade den gruppe af mennesker, man påstår at være talerør for. Man kan IKKE være talerør for andre end sig selv.
Når man som tykaktivist bevæger sig ud i det offentlige rum, er der et stort ansvar i at forvalte den erfaring og viden man har med sig, på en ordentlig og saglig måde. For det du sender ud som aktivist, kommer trefoldigt tilbage på et helt fællesskab. Sender du en skarp boomerang afsted, risikerer du at dit fællesskab bliver ramt af de skarpe kanter. Det dur ikke.
Som part i et community, kan din viden og erfaring være med til at skabe forandring hos andre. Det er det smukkeste ved et fællesskab. Det er bygget på kærlighed.
Kærlighed og Community
Du er ikke alene. At være i et fællesskab gør, at vi løfter hinanden. Community handler ikke om individer men om fællesskabet.
Tykaktivisme er en bøn. Et kald. En protest. En bevægelse hvor man ikke står alene. Aktivisme er for mange et kald eller et valg, mens det for andre er en nødvendighed og en overlevelse. For at forstå community og dens essentielle drivkraft i aktivisme, så er det vigtigt at forstå at det aldrig er en kamp man kan stå alene med.
Community eller fællesskabet er en bevægelse som har grobund i protest og i at skabe – sammen. Det største fællesskab er at stå side og side med andre mennesker som krydser ens intersektioner men hvor man aldrig har levet lige præcis de samme levede oplevelser. Det er hele pointen.
For første skridt til ægte fællesskab er at lytte. Give mikrofonen videre. Skabe rum og taletid til andre der ikke ligner en selv. Hvis jeg lytter til min egen stemme lærer jeg vel ikke noget nyt?
Derfor skal man i fællesskabet i sin aktivisme være bevidst om, at man ikke nødvendigvis repræsenterer alle i enhver sag.
Vi kan alle have en levet realitet som du intet kender til. At give plads og at lytte er fællesskab og er drivkraften af ægte aktivisme.
Der har længe været præg af ego i den danske tykaktivisme. De har brugt deres magt til at tage stemmen fra andre. Lysten og behovet for at give plads har været der, men det har hele tiden været de samme som har taget ordet.
Første skridt til fællesskab er anerkendelsen af privilegier. Selv tykke mennesker har dem. Alle har dem. At se og forstå sine egne privilegier kan hjælpe til at give den plads, som man tager fra andre – tilbage.
Anerkend dine medmennesker og se dem ud fra deres levede oplevelser. Vi er ikke ens og selvom vi har intersektioner som er ens – gør det ikke at vores levede liv er ens.
At være i et ægte fælleskab. Et community starter først og fremmest med at se indad og at give plads til et fælles mål.
En fælles forståelse af at du ikke er alene.
Resten er kærlighed. Rigtig meget kærlighed. For det giver forståelse, ydmyghed og tålmodighed.
Mennesker er ikke perfekte – men at være i et ægte community handler om at der er plads til at fejle – til at falde og rejse sig igen. Omgivet af mennesker som ser dig og som ønsker at omfavne hele dig. Det er ægte community. Og det insisterer vi på også kan være for tykaktivismen i Danmark.
At kombinere kærlighed og aktivisme har været en primær del af budskabet for flere historiske sorte aktivister. Bell Hooks skrev blandt andet:
“The moment we choose to love we begin to move against domination, against oppression. The moment we choose to love we begin to move towards freedom, to act in ways that liberate ourselves and others. That action is the testimony of love as the practice of freedom.”
Anti-videnskabelig devaluering
Aktivisme er ikke anti-videnskab. Aktivisme er viden, teori og filosofi, som bygger på generationer af forståelser, der er blevet tilegnet igennem aktivistiske samtaler, aktivistisk arbejde, og filosofisk udvikling. Intersektionalitet er ikke anti-videnskab, det er analytiske værktøjer, metodiske tilgange og teoretisk viden fra sorte akademikere, som har nedskrevet og funderet sort revolution. alt dette har udgjort grundlaget for det vi i dag blandt andet kender som tyk aktivisme.
Aktivister er ikke anti-videnskabelige. Tværtimod er mange aktivister uddannede, med lange uddannelser, i et system som konstant nægter at anerkende den videnskab der skabes, på baggrund af aktivisme og et behov for at få ejerskabet tilbage over sin egen eksistens.
Som marginaliserede oplever vi konstant at være videnskabens empiri-givere, og ikke vidensdannere. Selv når vi sidder med en baggrund inden for akademiet, er det stadig vores traumer der er de mest interessante, og ikke den viden vi besidder. Systemet skal nok gøre alt i sin magt for ikke at anerkende os, i vores positioner, så vi må for guds skyld ikke selv positionere os i en arena af anti-videnskab.
Henrik Dahl har endda, for ikke så længe siden, været ude og kalde Dina Amlunds P.hd for anti-videnskabelig. Strukturen og institutionerne vil gøre alt i sin magt, for ikke at tillade os en plads i vidensfeltet, for det er deres højborg, hvorfra de besidder en magt. Så underkaster vi os selv til den grav de har gravet til os, gør vi vores forfædre og formødre til skamme, for det arbejde de har lagt for dagen, som vi idag drager nytte af.
Som community bliver vi nødt til at arbejde intersektionelt, og for at vi kan arbejde intersektionelt, så kræver det at vi er ærbødige og kan positionere os selv. At positionere sig selv betyder også at man kan se de positioner i øjnene, som man ikke nødvendigvis ønsker at anerkende. For anerkendelsen af dem betyder at man indser man forvolder andre skade. Du skal kunne positionere dig selv i forhold til den magtstruktur der, igennem intersektionelle magtforståelser er synlige for os, dvs du skal kunne positionere dig selv i forhold til ikke kun den kapitalisme du er en del af, men også borgerskabsprivilegier og tilhørsforhold, din hvidhed, ciskønnethed og heteronormativitet. Og netop derfor er det videnskab, det er magtanalyser af metakompleksitet; det er værktøjer til at forstå magt og sociale dynamikker.
Vi har et ansvar når vi stiller os frem med næsen, og ikke positionere vores eget felt i antividenskab.
Generationel omsorg
For os som aktivister er intersektionel videnskab et kerneelement, fordi alle fortjener at kunne spejle sig i nogen, og fordi tykhed er en af de sektioner der kan ramme alle de andre sektioner. Der findes tykke sorte mennesker, tykke handicappede, tykke queers, tykke psykiske syge. Krydsningerne rammer kombinationerne af sektioner og tykhed forskelligt.
Oplevelsen af at være tyk for f.eks. en transkønnet person, er unik, da adgangen for behandling kræver et hvis BMI, og derfor bliver behandlingen gate keepet. Oplevelsen af at være tyk og racialiseret, er unik, fordi man gennem sin ikke-hvidhed også bliver diskrimineret i vores samfund der opelsker hvidheden, men når man også er tyk, så er det et ekstra lag i ens undertrykkelse. Derfor er det et nøgle element at når vi taler om tykaktivisme, og repræsentation, at vi skal have så mange mennesker som muligt repræsenterede, fordi ingen tykke mennesker kan være stemmen for alle tykke mennesker. Som tyk har man altid blinde vinkler for de tykke mennesker der ikke lever i samme krydsningsfelt som én selv. Hvis man selv er small eller medium fat, så har man blinde vinkler for, hvordan verden opleves for en superfat eller infinity fat.
De værktøjer som blev nedskrevet af sorte lesbiske feminister, giver os mulighed for at se så bredt og nuanceret som muligt. Lad os bruge dem.
I inuit filosofi, siger vi at vi har ansvar for de 7 generationer før os, og de 7 generationer der kommer efter os. Det er et kompas i hvordan man navigerer i verden. Er det du gør som aktivist, i respekt for de feminister der skabte intersektionaliteten? Er det gavnligt for dem der kommer efter os? At kunne se krydsningerne og at arbejde mellem og inden for dem, giver plads til at man kan blive inspireret af inuit filosofi og tage den tankegang med sig, når man har brug for guidning.
Så kære tyk community, det her brev er skrevet til jer. I håbet om at vi sammen kan skabe et fællesskab der bygger på kærlighed og intersektionalitet. For vi tror på det, på jer, på missionen. Lad os stå sammen om en sag der er større end personlige agendaer. Lad os hæve vores stemmer sammen, ikke hver for sig.
Med al respekt,
Nadja / @nadjaengsig
Christina / @christina.rahim
Brynhildr / @brynhildrthedrag
Carmina / @carminaguldmann
